Følg med på Instagram

Jeg er luder om natten og madonna om dagen

Jeg er luder om natten og madonna om dagen
5. januar 2020 ceciliedamchristensen@hotmail.com

Jeg er luder om natten og madonna om dagen. Det er overskriften på min første søndagsbekendelse. Ja, det skrev jeg lige. Okay, altså jeg er ikke luder om natten i bogstavelig forstand, men i luder-madonna kompleksets forstand. Læs videre, så forklarer jeg det nærmere. Min kæreste sagde på et tidspunkt ”kvinder giver generelt sex for at få kærlighed, og mænd giver generelt kærlighed for at få sex”. Gud, hvor blev jeg indigneret, men ikke desto mindre må jeg efter en del tankevirksomhed omkring hans udtalelse give ham ret et godt stykke af vejen. Kvinder og mænd er blot drevet af forskellige ting, hvorfor vi både i det lange parhold kan opleve udfordringer, men bestemt også i singlelivet på jagt efter kærligheden. Sex og kærlighed følges ikke altid ad. For mange mænd kan sex vække kærlige følelser for kvinden de har sex med, men for mange kvinder er kærlighed en forudsætning for sex. Selvfølgelig ikke altid, slet ikke endda, men ofte.

 

Kender i til luder-madonna komplekset? Komplekset handler om at mænd betragter kvinder som tilhørende en af to ekstremer: en luder eller en madonna. En madonna betragtes som en ung og ren kvinde. En luder betragtes som en slem og skamfuld kvinde. Luder-madonna komplekset udtrykker et split mellem sex og kærlighed. Sex er noget beskidt og skamfuldt, hvor kærlighed er noget rent og uskyldigt. Disse kan ikke forenes, eller kan de? Freud, som er opdager af Luder-madonna komplekset skrev således:

 

”Hvor sådanne mænd elsker, har de intet begær, og hvor de begærer, kan de ikke elske”.

 

I Luder-madonna komplekset er luderen kvinden, som manden retter sit seksuelle begær imod. Denne kvinde er slem, et sexobjekt som viser sin ubetinget seksualitet helt uden hæmninger. Denne kvinde tages ikke med hjem til mor, men strafpules over spisebordet. Denne kvinde, vil manden aldrig ønske at være i et seriøst parforhold med, selvom han fantaserer om hende. Madonnaen er modsat en kvinde, som manden retter sin kærlighed imod. Denne kvinde er pæn, uskyldig og har moderlige kvaliteter. Denne kvinde respekterer manden og elsker, men han tænder ikke på hende. Vild sex med denne kvinde virker nærmest helt forkert.

 

Problemet med Luder-madonna komplekset er i det lange parhold, at manden kan have svært ved at bevare sexlysten til deres kvinde jo mere madonna hun bliver. Problemet med Luder-madonna komplekset i singlelivet på jagt efter kærligheden er, at manden ikke ser en potentiel kæreste i kvinden han ser og har sex med.

 

I det lange parforhold, hvor manden kan have svært ved at bevare sexlysten til deres kvinde fordi kvinden er blevet for meget madonna og alt for lidt luder, så må der leges noget mere akrobater på lagenet. Kvinder, jeg skriver det lige igen, luder om natten og madonna om dagen. Det kan snildt lade sig gøre. Der er ingen grund til at bekræfte Luder-madonna komplekset, at vi kun hører til en af to ekstremer: luder eller madonna. Vi kan snildt være begge dele. Vi behøver ikke at være det hver dag, bare sådan til husbehov.

 

Jeg håber at i fandt min første søndagsbekendelse interessant, pirrende, underholdende og ikke mindst brugbar.

 

Der er mange flere, hvor denne søndagsbekendelse kom fra, så hold øje i kategorieren for flere.

 

/ Cecilie Christensen

Ejer og stifter af Epikuræeren

 

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Nyhedsbrev

Hvis du gerne vil opdateres omkring nye indlæg på Epikuræeren samt rabatkoder til de mærker jeg kolliderer med, så indtast din email her.

På forhånd tak, og det var så lidt.